Veganske & Glutenfrie Saftige Boller
Ingredienser
20-22 stk.
7,5 dl Lunken vand
100 gr. Smeltet kokosolie / smør
2 tsk. Salt
3 spsk. Sukker/Honning/Birkesød/Daddelpuré - brug det, du plejer at søde med
50 gr. Øko-Gær
100 gr. Groft Mandelmel (lav evt. selv ved at blende mandlerne til mel i en blender)
400 gr. Blandet Mel, f.eks. boghvede, hirse, sesam, qiunoa, rismel, kokos
(brug minimum 2-3 forskellige slags, så bliver bollerne bedst. Ligesom med mandlerner, kan du selv lave melet, ved at komme sesamfrø, kokos, hirse-, boghvede flager i en blender)
Husk Muffin-forme! :)
Fremgangsmåde
Opløs gær i det lunkne vand
Smelt kokosolie/smør - ikke varmere end lunkent og bland i gærvandet sammen med salt og det søde og evt. kryderier og reven appelsinskal.
Bland dit valg af mel med
Husk at røre i vandet.
Rør godt sammen med stor ske.
Stil til hævning i ca. 45 minutter.
Rør let rundt efter hævningen med en spiseske - kom en god skefuld dej i hver muffinsform.
Pensel med æg, vand, mælk eller kaffe & drys evt. med sukker/birkesød/stevia/mandelflager.
Stilles i en varm ovn og bages i ca. 25 minutter ved 180 grader.
Kan fryses.
Tips: Jeg varmer vandet til lidt varmere end lunkent og smelter kokosolien heri, lader køle ned til lunkent og opløser så gæren heri.
Juleudgave
Reven skal af en øko appelsin
3 tsk kanel
2 tsk kardemomme