Ingredienser
2-4 personer
400 gr. spinat frisk eller fra frost
1 porre i tynde ringe
3 fed hvidløg
1 spsk. krydderier som basilikum, paprika, oregano og peber
2 tsk. salt
1 spsk. varmestabilt fedtstoft som kokosolie eller smør
500 gr. sød kartoffel, skrællet og groft revet
3 æg
3 spsk. vand eller piskefløde
Fremgangsmåde
Hæld de revede kartofler over på et rent viskestykke og drys 1 tsk. salt over. Vend rundt og pak viskestykket tæt om kartoflerne.
Imens hak eller pres hvidløgene og svits i en gryde ved middelvarme med fedtstoffet og porrene og kryderierne i ca. 3 minutter.
Tilsæt optøet eller frisk spinat og svits i yderligere et par minutter. Skru ned for varmen og lad simre uden låg, imens du gør de revede kartofler klar.
Tænd ovnen på 190 gr.
Smør et tærtefad eller ildfastfad med kokosolie eller smør.
Igennem viskestykket, pres så meget væske af kartoflerne som muligt og fordel herefter de revede kartofler i fadet i bunden og på sidderne, til fadet er godt dækket - ca. 1 cm.
Forbages i ovnen i ca. 20 minutter til du fornemmer at de revne kartofler er ved at være møre og måske har taget en anelse farve.
Slå æggene ud i en skål og pisk sammen med 3 spsk. vand eller piskefløde.
Smag spinatblandingen til med salt og peber og hæld evt. overskydende væske fra og tilsæt blandningen til æggene.
Imens du venter på fadet i ovnen, kan du tage noget af opvasken.
Når fadet har stået i ovnen i 15 minutter, så ta det ud og fordel spinatblandingen jævnt henover de bagte revede søde kartofler og bag videre i ca. 20 minutter til spinatmassen har samlet sig.
Servér med frisk salat og hummus eller som tilbehør til kød.
Velbekomme!