Ingredienser
Til to 2-liters forme
300 gr. Sesamfrø
300 gr. Hørfrø
300 gr. Solsikkekerner
300 gr. Græskarkerner
300 gr. mandler
7 æg
2 tsk. salt
3 dl vand
3 strøgne spsk. HUSK (loppefrøskaller)
Evt. 2 tsk. kanel, kardemomme eller anis
Evt. birkes til drysse på toppen
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 160 grader almindelig ovn (ikke varmluft).
For de to forme med bagepapir.
Rør nu alle ingredienserne sammen i en stor skål og pres derefter massen ned i de to forme (brug gerne hænderne både til at blande og til at presse ned i formene).
Drys evt. med birkes eller med sesam på toppen.
Sæt nu brødene i oven i cirka 75 min.
Køl brødene ned på en bagerist og spis gerne en skive eller to med det samme!
Brødene kan fryses ned når det er helt kolde.
TIP Hvis du selv laver juice kan du bruge pulpen i brødene og dermed tilføje ekstra fylde, fibre og smag. Brug ikke mere end det der svarer 3 dl. for så bliver brødet for løst. Erstat evt. halvdelen af mandlerne med andre slags nødder som valnødder, hasselnødder, kokosnød m.m. |