Thainudler med bok choy

Det skal du bruge til 2 personer:

60 gr tørrede plante-bidder
1 tsk bouillon eller 1/4 terning
150 gr risnudler
2-3 stk bok choy
1 rød peberfrugt
1 bdt forårsløg
3 fed hvidløg
2 spsk revet ingefær
1-2 tsk chilisovs
2 spsk tamari eller soya
1 tsk sukker eller agavesirup
Evt frisk koriander og ristede peanuts eller cashewnødder

Sådan gør du:

Kom plantebidderne i en skål og overhæld med kogende vand og 1 tsk bouillon - plantebidderne suger ca 3 gange væske i deres egen vægt.

Kom også nudlerne i skål og overhæld med kogende vand, så de er dækket og rør rund, så nudlerne ikke klistrer sammen.

Skyl og rens grøntsagerne og skær forårsløgene i skiver på skrå. 

Riv hvidløg og ingefær fint.

Skær peberfrugt og bok choy i strimler.

Svits forårsløg, ingefær og hvidløg ved middel varme i lidt olie, gerne i en wok eller en stegepande med høj kant. Svits til forårsløgene begynder at blive møre og bløde, det tager 3-4 minutter.

Hæld det meste vand fra nudlerne, gem ca 1 dl, og kom nudler og vand på panden/i wok’en sammen med resten af grøntsagerne, plantebidderne, chilisovs, tamari eller soyasovs, agavesirup og evt. en håndfuld hakket frisk koriander.

Giv et kort opkog og tjek at nudlerne har fået nok. Smag evt. til med tamari/soya, chili eller agavesirup, og server med ristede nødder og friske koriander.

Velbekomme
Snebjørk