Opskrifter
Snebjørks Super Müsli
Morgenmad - Vegansk & Glutenfri
Snebjørks Super Müsli
Morgenmad - Vegansk & Glutenfri
Blomkåls Curry med Kikærter
Aftensmad - Vegetarisk, Glutenfri & Vegansk
Blomkåls Curry med Kikærter
Aftensmad - Vegetarisk, Glutenfri & Vegansk
Opskrifterne er glutenfire, laktosefrie og vegetarisk og altid i den sunde ende - Velbekomme
Jeg har alle dage elsket at lave mad og eksperimentere med opskrifter, bare sådan helt for mig selv. De sidste 10 år har jeg været vegetar og været generet af lidt af hvert, som gluten-intolerance, svingende blodsukker mv.
Det fantastiske er nu, at alle disse begrænsninger har været med til at sætte skub i min kreativitet og min nysgerrighed for, hvad der så er tilbage at spise! For som jeg så ofte bliver spurgt om ”Hvad spiser du så?!”. Til det smiler jeg, og går i gang med en laaang opremsning.
Sammenhængen mellem kost, sind & yoga
Kosten og vores sindstilstand er nøglen til en god fordøjelse og dermed godt helbred og immunforsvar.
Når maven har det godt og fordøjelsen fungerer, så kan vores system optimalt optage næringsstofferne fra vores kost.
Hertil spiller en faktor som stress også en stor rolle i forhold til, at vores krop har det godt. Der findes utrolig mange nerveceller i mave- tarmsystemet, der har forbindelse til nervesystemet i hjernen, derfor spiller vores sindstilstand en betydelig rolle.
Yogaen hjælper sindet på vej, da vi faktisk går ind og manipulerer med det autonome nervesystem, og får hele systemet til at slappe af og give slip.
Krop, sind og helbred hænger unægteligt sammen, og det betyder heldigvis, at vi selv kan gøre ret meget for at have det godt!
Sund kost - hvad er det - Light? Fedtfattigt? Raw? Low carb?
For at få en større forståelse af kroppen og den mad vi spiser, besluttede jeg mig for at tage Kostakademiets Kostspilotuddannelse, der kommer omkring fordøjelse, ernæring, blodsukkerballance, vitaminer, mineraler, urter, immunforsvar, og hormonballance med mere.
Med min viden fra mange års undersøgelse af sunhed og nu senest i min baggrund som kostpilot, er jeg kommet frem til sund kost handler om at tilføje kroppen det, den har brug for, for at fungere optimalt.
Ud fra dette princip er jeg begyndt at eksperimentere med forskellige retter, der alle indeholder rigtig mange grøntsager og fuldkorn.
Der skal masser af grønt, fuldkorn og frø og kerner til, for at give os det, som vi har brug for af vitaminer, mineraler, energi og byggesten. Det er foreksempelvis ikke nødvendigt at tilføje kroppen ekstra sukker, ud over det vi får fra frugt, grønt og kulhydraterne fra bl.a ris og groft brød.
På den anden side betyder det også, at de kulhydrater vi får fra stivelsen i ris og rodfrugter ikke er "farlige", det er energi, som cellerne har brug for. Det handler altid om en fornuftig balancegang.
Og når du først har tygget dig igennem et sted mellem 600 og 800 gram grønt (men undlad kartoflerne) og et par stykker frugt, så er du allerede godt på vej.